Sicilien - Valby

29. april. Cagliari blev ladt bag mig i flot solnedgang.

Det blæser ret meget (mistral-vinden) så jeg har indkøbt søsygepiller til den 14 1/2 timer lange færgesejlads til Napoli. Det var dog ikke nødvendigt - der var ikke meget gyngeri på turen mod Napoli.

30. april. Lidt forsinket ankom vi i flot solskin - ingen billeder af Napoli.

Eric Erichsen

46 chapters

15 Apr 2020

Farvel Sardinien - goddag fastland

May 02, 2019

29. april. Cagliari blev ladt bag mig i flot solnedgang.

Det blæser ret meget (mistral-vinden) så jeg har indkøbt søsygepiller til den 14 1/2 timer lange færgesejlads til Napoli. Det var dog ikke nødvendigt - der var ikke meget gyngeri på turen mod Napoli.

30. april. Lidt forsinket ankom vi i flot solskin - ingen billeder af Napoli.

Men Napoli er bestemt ikke en by for cyklister. Hold da helt op et kaos. Sindssyg trafik - ensrettede gader, vejarbejde og toppede brosten med kæmpehuller og et politi, der forsøger at styre løjerne. Jeg havde ikke planlagt at blive i byen. Efter et par hviledage, trængte jeg til at få rørt cyklen - men det tog en krig, at komme ud af byen og de første 15-18 km var næsten udelukkende brosten (og de var ikke lagt for nylig). Men ud kom jeg.....

På landevejen mod mit mål, står der flere gange nogle umiddelbart meget venlige, aldeles frodige, storbarmede og ret nedringede sorte kvinder, der ser ud som om, at de godt vil ha’ mig til at stoppe op. Men jeg har jo en campingplads jeg skal nå. Og da jeg blot smiler til dem og kører videre, råber de et eller andet efter mig - på afrikansk. Jeg tolker det som “god rejse og kør forsigtigt” ;-)

Jeg når Campingpladsen, men det minimarked der skulle være der, var ikke åbnet endnu. Så efter at teltet er slået op, må jeg på på cyklen og køre mod nærmeste by, for at få lidt aftensmad. Jeg rundede 99 km. på dagens etape, da cyklen blev parkeret for natten.

Men en flot solnedgang nåede jeg da lige at få med.


1. maj
Afgang kl. 9. Ret køligt fra morgenstunden. Men jeg kommer godt afsted og stopper lige op for lidt morgenmad. Turens hidtil billigste. 2 chokolade-croissanter og en kop kaffe for 3€. Rørende billigt!

Senere køber jeg en lille panini og en cola på et stop på en udsigtssted - 8€. Så er det også betalt. Det går rask derudaf og vejene er forholdsvis gode. Jeg kom forbi byen Terracina - og fandt aldrig helt ud af hvad der skete i den by. Der var ret lange køer for at komme ind på deres restauranter. Måske fordi det er 1. maj og det på en eller anden måde skal fejres? Jeg spiser nu min medbragte pannini på byens torv og finder cykelstien langs vandet ud af byen.

Ankommer til en campingplads kort efter Sabaudia efter 80 km. Ok sted og deres pizzaria på pladsen har åbent:-) Jeg går en lille tur til vandet og finder flotte blomster.

Middagen bliver pasta med muslinger. Uden at jeg har bedt om det, kommer de ind med lidt snacks, bl.a. nogle lange bønner, som man

selv skal skrælle. En tradition, fordi det er 1. maj. Jeg skræller bønnerne og begynder at spise. En lidt grov type synes jeg - indtil tjeneren grinende kommer ned og siger, at man skal en tak længere ind i bønnen :-D

2. maj. Tidlig afgang mod Rom. Jeg fik ikke set så meget, vejen hertil var det dårligste hidtil, så jeg havde rigeligt at se til, med at undgå store huller og ujævnheder. Hold kæft noget møg at køre på.

Jeg når en campingplads efter 92 km. - ca. 20 km fra centrum. Perfekt. En kæmpe campingplads med alt hvad man behøver ..... lidt for meget.

I bad med mig og tøjet i vaskemaskinen. Så ramte min næste materielle udfordring ..... den ene teltstang knækkede 2 steder. Det ligner lort og jeg kan dårligt være derinde. Det må kunne bruges i nat. Godt jeg ikke lider af klaustrofobi - håber på tørvejr - men jeg må forsøge at finde en forhandler i Rom imorgen. Pokkers!!!

Lidt flere billeder fra de sidste dage...

Contact:
download from App storedownload from Google play

© 2024 Travel Diaries. All rights reserved.