Sicilien - Valby

6. maj. Afgang kl. 9 efter en god nats søvn, fra mit meget fine hotel, med en fantastisk udsigt. Kurs mod en campingplads ved Lago di Bolsena.

Jeg var øm i stængerne fra gårsdagens stradbasser.....

Men som Chris så rigtigt skrev til mig “godt at du bliver udfordret på dit eventyr - det ville også være for kedeligt, hvis alt var solskin og medvind” - og han har jo helt ret.

Eric Erichsen

46 chapters

15 Apr 2020

Bolsena - Sarteano

May 05, 2019

6. maj. Afgang kl. 9 efter en god nats søvn, fra mit meget fine hotel, med en fantastisk udsigt. Kurs mod en campingplads ved Lago di Bolsena.

Jeg var øm i stængerne fra gårsdagens stradbasser.....

Men som Chris så rigtigt skrev til mig “godt at du bliver udfordret på dit eventyr - det ville også være for kedeligt, hvis alt var solskin og medvind” - og han har jo helt ret.

Bl.a. mødte jeg en grævling, der ikke havde været død i mange minutter. Og så kan de altså noget med deres natur og byer :-) fantastisk.

Turen gik i store træk fint - med en del stigninger, på op mod 17% - jeg var af og trække flere gange - vejene var overvejende gode og det var tørvejr. Men kun 12-14 grader. 84 km. og 996 hm.

Campingpladsen ligger meget smukt, så jeg overvejer om jeg skal blive her en dag mere og lave storvask og besøge Bolsena by. Mit tøj er møgbeskidt efter off-road turen igår - og cyklen trænger også til en kærlig hånd.

Det var også dagen, hvor mit nye telt skulle testes. Det er meget fint og en del større end mit tidligere. Jeg kan ligefrem have mine tasker derinde.

7. maj. Det var en kold nat. Jeg vågnede ved 5-tiden ved at høre gøgen kukke og fornemmede kulden. Tjekkede temperaturen - kun 6 grader! Godt at jeg har en god sovepose - jeg har ikke frosset.

Jeg bliver her en overnatning mere, får vasket og set på Bolsena by.

Byen er super hyggelig med ny del, en ældre del og så den helt gamle del - tænk at bo så smukt... gad vide om de selv værdsætter det eller blot har vænnet sig til det og bander over besværet med at komme op af de brostensbelagte gader?

8. maj. Afgang kl. 8 mod Sarteano. Det er køligt og jeg tager afsted med 10 grader.

Det er tydeligt, at jeg er på vej ind i Toscana. Landskabet skifter til mere åbne vidder. Der er stadig masser af stigninger - jeg måtte af og trække flere gange, bl.a. da jeg skulle over en 16 procent stigning.... Men også mange 3-6 procent stigninger - og så går det

bare derud af.

Jeg har sat min ret tunge lås (1,5 kg) frem på forhjulet for at fordele vægten lidt mere optimalt og det ser nu ud til, at det fungerer lidt bedre.

Fremme ved 15-tiden. Op med mit nye fine telt med - græs under..... og en fin baggrund :-) og så i bad - og en kold øl.

68 km. 1.064 hm. Lidt billeder fra dagens tur......

9. maj. Vågnede til blæst og en silende regn. Da der er et kort ophold, ser jeg mod nord - i den retning jeg skal - og der ser altså ret mørkt ud. Vejrudsigten har da også lovet regn i Arezzo (meget) - så jeg

tager en dag på campingpladsen med lydbog og et kig på byen. Jeg er nu ekstra glad for mit større telt, da det regner frem til over middag.

På vej hertil igår, syntes jeg, at mine forbremser virkede lidt trætte. Jeg har 2 ekstra sæt bremseklodser med. Andre før mig, har erfaret, at det ikke altid er muligt, at få lige den model, man har brug for.

I receptionen siger de, at der er en cykeludlejning 200 m. fra pladsen i et dækcenter. Jeg forhørte mig derfor, om de kunne skifte bremseklodser for mig. Det kunne de sagtens - de lejede selv cykler ud med skivebremser.

Efter af have bokset en halv time, med at få de gamle klodser af - måtte han opgive med at få en skrue ud. Til gengæld ser kærven skæv ud..... FORFANDENIFÆNGHULLET altså. Han var oprigtigt ked af det og henviste til et motorcykelværksted 20 km. væk.

Nu har jeg justeret bremserne og satser på, at de kan holde lidt endnu og så må jeg se, hvad jeg gør. Men optimalt er det ikke.

Udover at landskabet er skiftet, er tilbuddet af rødvin nu også skiftet. Nu står der Brunnello og Montepulciano på vinkortet. En anden slags rejse....

10. maj. Afgang tidligt fra Sarteano. Fra receptionen på campingpladsen har jeg fået et kort over en cykelrute til Arezzo på ialt ca. 60 km. Jeg finder ruten efter 15 km. og kører ad den et stykke tid - men orker ikke at køre på grusvej i så lang tid. Så jeg kommer igen ud på landevejen og ser bønderne sørge for, at vi også de kommende år, har ædle dråber at indtage.....

Fremme efter 74 km. og stort set uden hm til en hyggelig campingplads. Ved siden af ser jeg, den måske mindste vinmark, til dato. 2 rækker stokke - kan vist kun være til eget forbrug :-)

Og så hører jeg for første gang i en måned nogle danskere...

Contact:
download from App storedownload from Google play

© 2024 Travel Diaries. All rights reserved.