3. maj. På campingpladsen havde de hjulpet mig med at finde et sted, der forhandler udendørsudstyr. Måske de har en teltstang?
Jeg er på cyklen lidt i 8. Vejen mod Rom fra campingpladsen er lidt af en udfordring, sammen med den voldsomme romerske morgentrafik. Men i udkanten af centrum er der faktisk flere cykelstier - nogle bedre end andre.... men det går fint mod centrum.
Desværre har de ikke en teltstang. Men de har et telt, der kan bruges. Ud med det gamle! Jeg orker ikke at gøre noget ved, at det gik i stykker efter 3 ugers brug. Jeg vil nok bare få en ny teltstang, når jeg kommer hjem - og det kan jeg jo ikke bruge til noget nu. Det nye telt er lidt større og tungere end det gamle. Så jeg skal ha’ møbleret lidt om på oppakningen, så baghjulet ikke får yderligere vægt. Jeg har allerede smidt bukser, sko og reservedæk ud, for at lette på vægten.
Eric Erichsen
46 chapters
15 Apr 2020
May 03, 2019

Foran butikcenteret er der iøvrigt en stander til brug for cyklister.... smart!
Jeg har booket 2 overnatninger på et Hostel, ca. 1,5 km. fra centrum og Colosseum. Kommer alt for tidligt, men får afleveret bagagen, så jeg kan ose rundt i Rom, der altså bare er den fedeste by.
Jeg bliver igen helt benovet over alle de smukke bygninger og historiens vingesus. Jeg kunne tage tonsvis af billeder. Men tager kun nogle stykker. Rom skal opleves!
Tilbage til mit Hostel ud på eftermiddagen. Ikke det mest luksuøse - men det kan fungere og jeg bor forholdsvis centralt. Og ikke alle steder, er kabel-tv eller fællesantenne slået igennem :-)
Om aftenen finder jeg en lille lokal bar og køber en øl. Her er rigtig hyggeligt og kun italienere. Jeg ser de serverer lidt mad, så jeg køber en sandwich og et glas rødvin. Rødvinen er fremragende.
4. maj - vågner op til silende regn. En skærende kontrast til det flotte vejr igår.
Det betyder en stille dag. Cyklen er parkeret i værelset på 6. sal. Jeg fik godtnok at vide, at det ikke var tilladt. Men jeg vil ikke ha’ den stående på gaden - og hvad de ikke ved, har de jo ikke ondt af ;-)
Jeg går ud og køber den obligatoriske morgenmad. 2 croissanter og en cappuccino. 10€ - vi er kommet til Rom. På “landet” kostede samme menu 3€. Jeg er iøvrigt lidt træt af deres søde morgenmad og mangler lidt brød med “bid” i.
Det har regnet stort set hele formiddagen. Jeg fandt regnjakken frem og gik en tur rundt i bydelen. En anderledes oplevelse end solskinsdagen i går. Gadesælgerne har skiftet selfie-stængerne og solbriller ud med regnslag og paraplyer og er meget ihærdige.
Brostenene er sindssygt glatte og en scooter tog en ordentlig tur på
langs - dog uden at der skete noget alvorligt. Hvis det er vådt imorgen, bliver jeg nødt til at trække cyklen, hvor der er brosten - og det er der en del af...
Dagen går således meget stille og roligt. Opdatering af rejsedagbogen, lydbog og lidt småture - regn eller ikke regn.....
Sidst på eftermiddagen er der ophold i regnen og skynder mig ud. Finder et hyggeligt sted - tjeneren spørger om jeg vil ha’ en lille eller stor øl. Skulle nok ha’ spurgt hvor stor en stor øl er, inden han kommer med en liter - men det var en god øl - til 16,50 €.
Iøvrigt har jeg endnu ikke hørt nogen der taler dansk, siden jeg forlod København......
1.
Fra tanke til handling
2.
Næsten klar..... forhåbentlig!
3.
Catania
4.
Catania
5.
Afgang mod “Paradiso”
6.
Over bjergene mod Patti
7.
Hviledag i Patti
8.
Mod Torrenova
9.
Cefalù
10.
Palermo
11.
Sardinien - Tertenia
12.
Villasimius, Pula og “Cagliari”
13.
Farvel Sardinien - goddag fastland
14.
Rom
15.
Næsten Narni.....
16.
Bolsena - Sarteano
17.
Troghi
18.
Firenze - dag 1
19.
Firenze - dag 2
20.
Mod Monte di Fo’
21.
Monte di Fo’
22.
Modena via Bologna
23.
Verona - 17. maj
24.
Verona - 18. & 19. maj
25.
Gardasøen & Terlago
26.
Bolzano
27.
Malles Venosta
28.
Nauders & Prutz
29.
Innerbraz
30.
Innerbraz by night
31.
Schweiz
32.
Alsace
33.
Rhinen - Mosel - Rhinen
34.
Forkælelse i Andernach
35.
Düsseldorf
36.
Holland
37.
Tilbage til Tyskland (Garrel)
38.
Bremen
39.
Mittelnkirchen (Hamburg)
40.
Padenstedt
41.
Rendsborg/Slesvig
42.
Danmark....
43.
Ærø
44.
Langeland, Lolland, Falster & Sjælland
45.
Valby
46.
Subjektive betragtninger, eftertanke og faktisk rute....
Create your own travel blog in one step
Share with friends and family to follow your journey
Easy set up, no technical knowledge needed and unlimited storage!